Danmarks største realkostskole

Jyderup Realskole nu Danmarks største realkostskole
Fra Tidens skole 1976 og
fra Folkebladet Skandinaviens største 1977
til en af Europas største i 1978

1976 februar; Jyderup Realskole og Kollegiet er Danmarks største
Kostskolernes placering inden for skolestrukturen, Jyderup Realskole nu Danmarks største realkostskole

I bladet "Tidens skole" udgivet af Frie Grundskolers Læreforening og Danmarks Realskoleforening, oplyses bl.a. at Jyderup Realskole og Kollegium nu er Danmarks største realkostskole, og man har - midt i en tid med stor debat om de private skoler - fundet det af vigtighed, at høre hvad lederen af netop denne største skole, forstander Peter Hehnel, har at sige om sagen, ud fra sine erfaringer.
Forstander Peter Hehnel efterkommer et ønske fra mange sider, ved at lade synspunkterne nå ud til et større forum, idet mange gerne vil have belyst hvad en kostskole i så stort og stærkt voksende format, egentlig står for. Med Peter Hehnels tillade bringes derfor denne redegørelse:

- Kostskolerne skal være private skoler på lige fod med andre private skoler, uden anden tilknytningsforhold til staten end det vi naturligvis har til undervisningsministeriet.
Det er kostskolens placering i det samlede skolebillede, hvor kostskolen giver et undervisningstilbud, tilbyder et skolemiljø og prøver at have en holdning til problemerne og udviklingen.
Kun såfremt vi er i stand til at give kostskolen et indhold og et sigte, har vi en berettigelse som et alternativ til statslige og kommunale institutioner. Vi må og skal ikke - for at overleve som alternativ skole - spørge anbringende instanser: "Hvordan vil I ha' det" - og så sætte prisen derefter. Vi skal forlange så meget for et kostskoleophold, som er nødvendigt for at leve op til skolens intentioner med arbejdet, og må således under ingen omstændigheder få vore kostskoler omdannet til forsorgsinstitutioner som sådan.
Egentlige børneforsorgsinstitutioner tager sig af at hjælpe børn, der pga. afvigende adfærdsmønster har svært ved at begå sig andre steder, og institutioner har dertil uddannede pædagoger til at tage sig af denne elevgruppe, medens kostskolen alene kan hjælp dem der er normale i deres adfærd, i deres omgang med andre børn og i deres mulighed for at lære.

Værdsætte tilbuddene
- At forsorgen betaler for en stigende part af kostskolernes elever, skyldes ikke mindst, at udviklingen har gjort det meget vanskeligt for de fleste forældre selv at betale for deres barns kostskoleophold. En anden - og måske nok så betydningsfuld - årsag er, at man værdsætter kostskolernes tilbud om et kontinuerligt skoleforløb, samtidig med, at der udføres et pædagogisk forebyggende arbejde blandt eleverne.
Mange har de opfattelse, at vore børneværns betale elever på én eller anden måde har "trådt forkert", har en dårlig opførelse eller er kriminelle, men det er helt igennem forkert, at betragte disse børn på denne måde. Det er ikke børnene der er noget i vejen med, det er derimod omgivelserne. Børnene kan komme fra hjem med skilsmisseproblemer eller fra hjem, hvor den enlige forsørger ikke er i stand til at tage sig tilstrækkeligt af barnet eller børnene.
Sådanne hjemlige problemer kan ansvarsbevidste forældre til, i erkendelse af deres situation at henvende sig til en kostskole.
Det burde være unødvendigt at fastslå, at disse børn er normale børn, og at de derfor bør have et normalt kontinuerligt skoleforløb i en normal skole.
Her træder vi ind i billedet som normal skole i modsætning til institutionerne, hvor der skal foretages en behandling og vurdering af eleverne af en meget stor medarbejderstab, og hvor den enkelte elevs fejl hele tiden er i fokus.

Fordomsfri vurdering
En egentlig behandling af eleverne er ikke kostskolens arbejdsfelt. Kostskolerne har et normalt miljø, der viser sig ved, at børnene i deres forhold til hinanden og til lærerne erkender betydningen af at tolerere hinanden, ligesom de får lov til at leve op til det ansvar, det er som selvstændigt menneske at skulle tage stilling til omgivelsernes funktion.
De er selv med til at bygge et miljø op, hvori de kan leve både i skoletiden og - i særdeleshed - i fritiden, uden at de til stadighed føler en behandling trukket ned over hovedet på sig.
Når vi får et ønske forelagt, hører vi på elevernes/forældrenes argumentation og kan så på stedet give et klart svar - et ja eller et nej. Ingen sag skal ad formelle omvej i kommissioner eller nævn. Er en afgørelse taget - og har den været et nej - ja, så går der ikke skår af nogen ved, at afgørelse ud fra nye argumenter, som man måtte komme med, ændres til et ja. Netop dette, at vi fordomsfrit kan tale sammen og sammen finde frem til en løsning der er rimelighed i, betyder også, at eleven lærer kriterierne for denne rette balance mellem ydelse og egen indsats.
Kostskolerne er interesserede i at dagelever er med til at præge den egentlige skolesituation, hvilket ikke mindst skyldes, at vi kan hjælpe de elever, der uden egen skyld er kommet i den situation, at de må hjemmefra for at kunne gennemgå et normalt skoleforløb, såfremt vi bygger vore skoler op helt igennem som normale skoler. Derfor bør en kostskole arbejde på, at der i dagskolen er en del lokale elever.

Støtte og vejlede
På afdelingerne må vi have tilstrækkeligt med personale til at kunne støtte, hjælpe og vejlede eleverne med deres problemer, men da det er normale børn med normale problemer, behøver vi ikke den store medarbejderstab, som statslige og kommunale institutioner kan have behov for.
Også fritidens udnyttelse betyder mulighed for kontakt med unge udenfor kostskolen.
Det er klart, at vi skal give tilbud om meningsfyldte og hobbybetonede fritidssysler, og her kan vore elever i vid udstrækning ganske som andre børn og unge benytte sig af forenings- og ungdomsskoletilbud, der er på egnen. De menneskelige kontakter, der knyttes på denne måde, kan have megen betydning for elevernes udvikling.

Økonomien afgørende
Økonomien er naturligvis afgørende for en privat skole, og kostskolebetalingen skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. udbuddet af fritidsbeskæftigelser. Der kan nu engang ikke ydes noget til eleverne, uden at det økonomiske er i orden.
Men vi må under ingen omstændigheder kaste os i armene på nogen bestemt og dermed lade andre bestemme vor funktion ud fra den tanke, at så får vi da lov at bestå.
Vi skal, understreger skolebestyrer Peter Hehnel, leve op til berettigede krav, som elever, forældre og anbringende forsorgsinstanser måtte stille, men vi skal ikke lade os diktere, hvorledes vi skal se ud eller virke. Vor idé, vor målsætning, skal holdes frem som et værdifuldt alternativ til andre skoler og institutioner.
Gennem en målrettet undervisning må vi give vore elever et bæredygtigt fagligt grundlag. Vore elever må lære kravene om at leve op til skolens mål med hensyn til selvdisciplin, til viljen til at lære noget og til omgang med andre mennesker¹

1977 dec.; Jyderup kollegiet omtales i Echo Thérapie
Lærer i fransk samfundslære ved Handelshøjskolen i København, Jacqueline Khayat, der også er kendt forfatter og journalist, tillige ansat som medarbejder ved det franske tidsskrift ECHO THERAPIE, skriver i nævnte blads septembernummer en illustreret bemærkelsesværdig artikel om Jyderup Realskole og Kollegie, som hun oplyser er Skandinaviens største og at den "danner skole for de rodløse, og er en skole til eksempel".
I fed overskriften "Danemark, une école pour les déracinés (oversat - Danmark, en skole for de rodløse)
- Når ægtepar går fra hinanden, når en familie skilles, når uforståelse og vold får rodfæste i en familie, hvad bliver der så af børnene?.... I Danmark forsøger en usædvanlig institution at finde løsningen på problemerne - og denne skole i Jyderup har vi besøgt.
Intet på Jyderup Realskole og Kollegium kan sammenlignes med den store kaserne, som en fransk kostskole må sammenlignes med. Jyderup skolen har små, næsten familiære enheder, klasser med gennemsnitlig 18 elever, hvor hver klasse følges og hjælpes efter behov.
I en lys sal, med vinduer der viser ud mod det åbne land, sidder jeansklædte piger og drenge rundt om små borde, taler hyggeligt sammen, også når de, som denne dag, spiser svinekoteletter, kartofler og ærter. Det der slår en fransk besøgende, er den ro hvorunder måltidet indtages. Ingen tegn på spektakler eller uro, stedets renhed, uplettet og nydeligt. Køkkenet ser ud, som var det taget fra et blad for indretningsarkitekter.
Komforten i spisesalen, med dens inventar, leder tanken hen på en restaurant og ikke på en kantine. Rummet er holdt varme farver og der er blomster på bordene. Disciplinen er sådan, at der er ingen brug for "opsynsmænd" overhovedet. Måltidet har kvalitet og alle kan tage så mange gange de vil, at den menu der er dagens ret. I løbet af eftermiddagen serveres der the eller kaffe, efter behag.

Jyderup Realskole og Kollegium ligger små hundrede kilometer fra København. Med sine 256 elever er det den største i Skandinavien, og den mest originale.
I Danmark - og i Skandinavien overhovedet - findes der ikke ret mange kostskoler, og ingen magen til denne. De øvrige er for de flestes vedkommende private og meget dyre og bestræber sig på at ligne de engelske "Public Schools", især Eton, og optager således kun børn fra det bedre borgerskab. De fleste kommuner har således egne ungdomshuse, hvor unge, der bryder med deres familie, kan indlogeres. I marts 1975 var der 15.313 under forsorg, hvilket svarer til 15% af den samlede befolkning mellem 0-20 år.
Det er i Danmark sådan - med kostskole undtagelserne - at skoleelever ellers bor hos deres forældre, og fra børnehaveklassen til 3. g. går de i skole 4-6 timer om dagen. Bliver der siden problemer, som kan gå ud over børnene, kan henvendelse ske til socialkontoret i pågældende kommune. Forholdene undersøges og er disse grelle, kan socialforvaltningen beslutte sig til, at hjælpe barnet eller den unge til et andet opholdssted, som eks. nævnte mulighed, og kan støtte moralsk og materielt - også selvom forældrene er velhavende - til de unge kan klare sig selv.
Når forældre selv ønsker at sende deres barn eller børn på kostskole, så kan årsagerne være mange, og der kan også være tilfælde, hvor begge forældre er døde, eller een af parterne. Der kan være andre årsager til hjemmets opløsning, skilsmisse, rejse til udlandet for længere eller korter tid, eller andre vanskeligheder, så børnene bliver rodløse.

Kollegiet og skolen i Jyderup har sit virke med særligt henblik på disse børn. De elever der bor på kostskolen, piger og drenge, kommer for størsteparten fra opløste hjem. Flere har en af eller begge forældre boende i udlandet. Der er - foruden de danske elever - også børn fra Frankrig, Venezuela, Spanien, Tyrkiet, Iran og Libyen.
Elevernes alder er fra 5 til 20 år. De kommer fra miljø der kan være vidt forskellige, f.eks. er der også millionærbørn imellem, men der er ingen forskelsbehandling.
Journalisten oplyser i artiklen, at den oprindelige Jyderup Realskole blev bygget i 1894 og stadig sideløbende har sin funktion, også med elever fra det lokale område og et stort opland.

Det fremhæves i artiklen hvor kolossal skolens- og kostskolens vækst har været, således at der nu i alt er syv afdelinger, spredt over et flere kilometer stort område, hvert sted med egne leder og med arbejdere. Bl. a. omtales familiehyggen på Den lille kostskole i Ll. Stokkebjerg, hvor der bor 17 børn i alderen 6-12 år. Birkegården i Viskinge, hvor 24 elever, i alderen 12-16 år, deraf 10 piger, ønsker at bruge fritiden til at dyrke landbrug, passe dyr og hvad der ellers hører med til landbrugsdriften på en gård, f.eks. også traktorkørsel. Her kan også læres husførelse, køkkenarbejde, vask, strygning osv. Lønnen bruges efter eget ønske.
Om aktiviteterne i Jyderup nævnes alle arter idræt, derunder svømning i Jyderup Svømmehal, mange forskellige hobbies, musik på mange slags instrumenter, dans, såvel folkedans, som moderne, eget diskotek, bibliotek, fjernsynsstue osv. Ridning er også en populær aktivitet og det læres på rideskolen i Ærtebjerg.

I en samtale med lederen af hele dette store foretagende, Peter Hehnel, har journalisten på forespørgsel, fået oplyst, at budgettet alt i alt er på ca. 13 millioner kroner, hvorledes finansieringen fordeles, og at der findes forældre, som selv afholder udgifterne ved opholdet. Skolen går ind for, at tilskynde børnene til familiekontakt, såvel at børnene hver anden uge, med skolens bus bringes og afhentes i København, som at forældre eller dem der er tilhørsforholdt til, til enhver tid er velkomne på skolen og ellers på forældredage.
Den nye type skole, der er på skolens tegnebræt, bliver også belyst i artiklen, en skole bestående af små "familiehuse", et idealistisk projekt, med et psykologisk sigte, en kombination af skole og hjem, så ingen mere skal føle sig rodløse.
- Der er mange enkeltheder - og alle positive - på denne - som Jaqueline Khayat kalder det; "Skandinaviens største og mest originale kostskole" - der optager og betager hende og som hun fortæller sine læsere om i det franske tidsskrift, og det skulle være mærkeligt, om ikke begejstringen fører til, at der kommer endnu flere franske elever på Jyderup Realskoles efterhånden internationale kostskole²

Billederne der vise i artiklen "Jyderup kollegiet omtales i Echo Thérapie" er fra "Det blå hæfte" fra 1973

1978 juli; Jyderup Realskole en af Europas største
Med ombygningen af den gamle lak- og krudtfabrik til erhvervsrettet grund-skoleafdeling vil Jyderup Realskole blive en af Europas største kostskoler, idet det samlede elevtal vil nå op over 400 kostelever og med dagelever over 500.
148 elever begynder der på den Erhvervsrettede grundskole den 6. august 1978. Allerede for godt en måned siden kunne meldes fuldt optaget af elever på grundskolen, men endnu er der mulighed for at tage en halv snes dagelever ind.
Selv om byggeriet er så langt fremme, at lokalerne vil kunne tages i brug den 6. august, ventes byggeriet dog ikke endeligt afsluttet før hen på efteråret.
I de tidligere fabriksbygninger bliver der undervisningslokaler, værksteder, idrætshal mv.
Desuden bygges et helt nyt og firlænget kollegium til de 148 elever.

15 lærere ansat
Ved skolen er ansat 15 nye lærere til af forestå undervisningen på grundskolen. To lærerfamilier skal bo på kollegiet, nogle lærere har lejet lejlighed eller købt hus i byen og andre blev boende på deres nuværende bopæl indtil videre.

Grundskolen er for 8.-10. klassetrin
Udover de obligatoriske skolefag, som er identiske med dem, der gives på realskole, kan eleverne blive sat grundigt ind i seks hovederhvervsområders arbejdsgang og problematik.
De obligatoriske fag drejer sig om dansk, regning og matematik, engelsk, samfundsorientering og gymnastik, i alt 18 ugentlige timer. Desuden tilbydes tysk, fransk, latin mv., for dem, der ønsker det.
Skoleafdelingens særpræg bliver den erhvervsrettede undervisning, der gives inden for de seks erhvervsområder - handel og kontor, ernæring og barnepleje, byggeri og anlæg, jern og metal, landbrug og gartneri samt stærk- og svagstrøm, i alt 14 timer om ugen. 8. klasse skal igennem samtlige seks hovedområder, 9. klasses elever kan vælge to hovedområder og 10. klasses elever et eller to områder.

Ideén
Ideén med den erhvervsrettede grundskole er, at eleverne skulle kunne finde ud af, hvad de egner sig til og har lyst til, inden for de forskellige fag, siger souschef Leif Skovgaard. Det kan også være, at de finder ud af, at der slet ikke er noget af det, vi beskæftiger os med, de har lyst, men noget helt andet, og så er det et resultat i sig selv.
Det, vi kan håbe på med denne form for undervisning er, at den vil give eleverne indsigt og interesse, og de med indlæringen har står betydelig bedre rustet den dag, de går ind i EFG eller mesterlæren.
Det er vor opfattelse, at alene det, at eleverne i forbindelse med den erhvervsrettede undervisning bl.a. får mulighed for at vende hænderne til rigtig anvendelse af værktøjet, må kunne glæde enhver læremester.
Endelig er det nok også sådan, at hvis eleverne er ved at være skoletrætte, og det er mange på det alderstrin, der her er tale om, så opnås der en større indlæring gennem den variation i hverdagen, den praktiske undervisning åbner mulighed for.
En af de bærende ideer i U 90-planen er netop, at undervisningen på specielt 8.- 10. klassetrin skal være mere praktisk betonet.
Det er det, vi søger at realisere med undervisningen her - det, der efter U 90 skulle blive til virkelighed fra 1990

Sådan fordeler eleverne sig.
med det nye skoleårs begyndelse fordeler Jyderup Realskoles elever sig på følgende måde:

Realskolens kostafdeling 120 elever,
Den erhvervsrettede grundskole 148 elever,
Tjørnemarksgården 17 elever,
Birkegården 24 elever,
Den gamle skole i Svebølle 9 elever,
Stedinghus 46 elever og den lille kostskole i Stokkebjerg 15 elever samt
Elmevejens kostskole (14 drenge^b)^a
Den lille kostskole (13 elever^c)^a
samt i privat pleje ca. 10 elever, i alt over 400 kostskoleelever
og med dagelever over 500.

Udvidelse af idrætsfaciliteter
Samtidig med etableringen af den nye grundskoleafdeling sker der en betydelig udvidelse af idrætsfaciliteterne.
Hidtil har der kun været fodboldbane og nogle løbebaner samt gymnastiksale. Nu etableres et nyt stort idrætsanlæg med fodbold- og håndboldstadion, løbebaner og springgrave samt en kombineret idrætshal og teatersal. Endvidere en springbane for heste, idet der til Jyderup Realskole hører et stutteri med 19 heste³

Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 21. februar 1976, side 8; Jyderup Kollegiet er Danmarks største
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 17. december 1977, side 9; Jyderup kollegiet omtales i Echo Thérapie
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 10. juli 1978, side 6; Jyderup Realskole en af Europas største

Noter:
a) Ikke medtaget i den oprindelige artikel, tilføjet af Huus
b) Indsat fra oplysninger fra Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" december 1977
c) Indsat fra oplysninger fra Jyderup Realskoles skoleblad ”Frikvarter” juni 1977, side 36

Sidst rettet 12. december 2014
©Jyderup Realskole